Rørflue Binding

På klubaftenen d. 14. feb. og 21. marts  binder vi rørfluer så alle har noget at smide i vandet på å-weekendturen 29. pril -  1. maj

Vil du lære at vikle døde dyr og fugle på et rør, skal du medbringe din rør-fluenål, bindegrej og noget tynd bindetråd (unitread 0/8, eller benetti 12). Farven er ligegyldig, bare den er sort. Medbring også en børste/kam til at rede underulden ud med. Der vil være rør og binde-materialer til rådighed.  Jesper, vores lokale lakseguru fra Amager, vil stå for seancen  så alle har chancen for at få den grundlæggende teknik på plads + en masse nyttige tips. Mandag d. 14. Feb. lægger vi ud med at binde 2 fluer, og de sku´nok ku´overliste  en laks eller en havørred. I DK eller i udlandet.

Flue 1 Grå Frederiksen

  • Rør : plastrør fits 1 eller lignende
  • Bindetråd : uni 0/8 eller benetti 12 sort
  • Undervinge : Hot orange fluro fiber
  • Vinge : Spættet grå kanin strip
  • Flash : Krinkle mirrow flash  i perl
  • 1. hackle : Grå  eller grizzly høne
  • Fronthackle : Nature teal
  • Sider : Jungle cock

Jesper vil fortælle lidt om ideen bag  fluen, hvor og hvordan den fiskes.

——————————————————————————————————-

Flue 2 Sunray shadow

  • Rør: 2,5-3 mm plast rør
  • Bindetråd : uni 0/8 eller benetti 12 sort
  • Krop: Rør
  • Vinge : Polar ræv hvid gul og sort
  • Flash : 2 stråler

Sunray shadow er en variant af Collie Dog fra det nittende århundrede. Den kom til verden på bredden af den nordske elv Laerdal, og blev så populær at ophavsmanden Ray Brooks siges at have forsøgt at patentere mønstret. Den originale flue blev bundet på et 3 cm langt rør uden nogen form for krop, bucktail/ hvidtippet egern , lange hår fra colobusaben og påfugle herl. I dag er det nok ikke politisk korrekt at bruge aber da de  mange steder er fredet, så vi kan måske finde en border collie og studse den.

Fluen er ca. 13 cm lang og fiskes højt i vandet efter flom, og virker forøvrigt også fortræffeligt som nat-flue på kysten.

—————————————————————————————————-

Kom ned og få pudset teknikken af. Lær noget nyt og  fyld æsken med disse lækre fluer.  Har du spørgsmål vedrørende rør-fluesystemer , kroge eller er i tvivl om hvordan de monteres på linen, tager vi også en gennemgang af det.

Ses Iver og Jesper Frederiksen

Tags: , ,

One Response to “Rørflue Binding”

  1. Fetter JR March 29, 2011 at 16:10 #

    Hej Jesper

    Tak for nogle gode tips, smagsprøve og whiskey, håber i for en go tur til skjern, må desværre melde pas for denne gang, knæk og bræk derovre.

    Mvh Fætter JR

Leave a Reply